Vat photopolymerization

Vat photopolymerization går i korte træk ud på at benytte en bestemt slags belysning, der får printematerialet, resin, til at stivne, hvorefter objektet opbygges lag for lag.
Indenfor denne teknologi er de mest brugte metoder SLA og DLP. Copytec udbyder printere fra bl.a.
Raplas og en enkelt fra Sindoh, som bruger SLA


Vat Photopolymerization – forskellige printmetoder med resin

Fordelen ved at bruge resin til at lave 3D-prints med er, at det er et holdbart og fleksibelt materiale, som nemt kan bruges til 3D-print af alt fra figurer til reservedele, værktøj, musikinstrumenter og en masse andre ting.

De to mest almindelige teknologier inden for Vat Photopolymerization er SLA og DLP. Basalt set er teknologierne ens, da processen foregår ved at printe med resin, som belyses med noget specielt lys, som får materialet til at hærde.

Stereolithografi (SLA) – hvad er det?

Stereolithografi foregår ved, at den syntetiske harpiks (resinen) belyses og opbygges lag for lag. Resinen er flydende og er i et kar, hvori en plade bliver nedsænket. Denne plade kaldes for byggeplade, og det er den, som det printede objekt sidder fast på.

Efterhånden som de enkelte lag hærdes fast på printobjektet uden på den allerede hærdede resin, hæves pladen op. Derved foregår denne 3D-printning oppefra og ned, mens andre former for 3D-print foregår nedefra og op.

En af fordelene ved SLA er, at overfladen på denne type 3D-print er meget glatte og giver et æstetisk flot slutresultat. Dette gør dem perfekte til fremvisning af prototyper. En ulempe er, at der skal sættes god tid af til processen.

Digital Light Processing – et eksempel på teknologien Vat Polymerization

Digital Light Processing – et eksempel på teknologien Vat Polymerization

Digital Light Processing (DLP) – hvad er det?

3D-printning med Digital Light Processing er en hurtigere proces end SLA, da der kan printes et lag ad gangen. I stedet for blot at belyse nogle få punkter på det pågældende printlag, kan hele udsnittet belyses, og det sparer tid. DLP foregår dermed også ved at printe et lag ad gangen ved at bruge syntetisk harpiks, og printobjektet hæves gradvist op af resinkarret og printes dermed også oppefra og ned.

En klar fordel ved DLP er, at det er en relativt hurtig proces. Derudover er resin-prints af denne type (og SLA-typen) vandtætte og meget nøjagtige